Samarbejdsplatform om præcisionsjordbrug - Innovationer för hållbar växtodling
Samarbejdsplatform om præcisionsjordbrug - Innovationer för hållbar växtodling - SEGES Projektsitet
Projektets formål: At styrke den danske indsats på præcisionsjordbrug, ved at etablere en fællesnordisk samarbejdsplatform, som sikrer synergi og adgang til komplementerende viden om praktisk præcisionsjord-brug fra Sverige og Norge. Platformen skal endvidere sikre, at der sker en effektiv videnspredning til danske landmænd inden for præcisionsjordbrug, således at ny viden hurtigst muligt kan omsættes til merudbytter og reduceret ressourceforbrug.
Projektets aktiviteter omfatter videnformidling via indlæg på møder for landmænd, artikler, faktaark, video, åbent seminar og skandinaviske netværksmøder.
Præcisionsjordbrug er et af de fundamenter, som den målrettede regulering hviler på og en effektiv videnudveksling mellem de skandinaviske lande kan blive den konkurrencemæssige fordel, som vil give den effektive og intensive danske planteproduktion en ’first mover effect’ og dermed bevare et både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt produktion til gavn for hele samfundet.
Projektet medfinansieres af EU-Interreg programmet for Øresund, Kattegat og Skagerrak området.
Barriererapport: Identificering af udfordringer og forhold, der hæmmer udvikling, produktion og anvendelse af præcisionsjordbrugsteknikker i planteavlen.
Faktaarket 'Præcisionsjordbrugstjek' er et værktøj til at identificere muligheder og barrierer og dermed lægge en strategi for implementering af præcisionsjordbrug hos interesserede landmænd.
Med en række indledende besøg, som skal danne baggrund for teknisk rådgivning om præcisionsjordbrug, har vi samlet erfaringer ude i maskinhusene, som skal klæde dig på til at komme i gang med gradueret tildeling af næringsstoffer, planteværn og udsæd.
I efteråret 2017 besøgte planteavlskonsulent Erik N. Pedersen, LMO og konsulent i markteknik Kasper Stougård, SEGES otte landmænd for at undersøge deres muligheder for at anvende teknik til præcisionsjordbrug. Læs rapporten her.
Peter Poulsen og hans søn Michael fra Ørsted er nybegyndere i at bruge CropSAT og give vækstregulering efter tildelingskort. De får starthjælp fra en planteavlskonsulent fra Djursland Landboforening og er godt igennem de første udfordringer.
Kimmy Løvbjerg Poulsen, Billund har i år taget satellitterne til hjælp, når han gøder vinterrapsen. For ham har det været enkelt at komme i gang med gradueret tildeling af kvælstofgødning.